Dansk interview

 I July måned¨ blev jev spurgt af RÆSON, "an independent non-profit Danish magazine on global politics, which features in-depth interviews with leading international experts and politicians on issues of global relevance" om jeg vilde "contribute to a roundtable with top international experts on climate change and alternatives to the present policies?" All we would need is your answers on mail to some or all of the questions below - with one sentence or longer." Nu kommer det frem, at det bliver ikke til noget, men Nikolaj Arve Henningsen var så rare at retter mine svar så det blev læselige dansk - her:

1) Hvor skidt står det til? ”Med 400 ppm CO2 i atmosfæren har vi krydset en historisk tærskel og er trådt ind i en ny farezone,” fremgår det af et notat fra FN’s klimapanel. På den anden side er en gruppe forskere med Alexander Otto i spidsen nået frem til ”en nedjustering af estimaterne for klimaets ligevægtsfølsomhed”.

Hans von Storch: 400 ppm er kun et symbolsk tal, som benyttes til politiske formål. Tallet har ingen naturvidenskabelige relevans, men fortæller folk, at ophobning a drivhusgasserne (GHG’er) fortsætter. For mig situationen er sådan: vi har meget gode grunde til at tænke, at GHG’erne samles i atmosfæren, og at denne ophobning forårsager forandringer af klimaet. Det gælder først og fremmest temperaturen og andre variabler, som hænger direkte sammen med temperaturen, fx smeltende havis. En del af de ekstreme vejrhændelser hænger også sammen med ophobning af GHG’er, fx hedebølger, men ikke storme, hverken i Danmark eller i troperne. Mange aspekter af de seneste forandringer passer fint med, hvad klimamodeller fortæller os om fremtiden, men der er også detaljer som ikke passer, for eksempel stagnationen af den globale lufttemperatur siden 1998.

Så vi har en god forklaring af de nuværende forandringer og gode grunde at antage, at den langtrækkende udvikling vil fortsætte. Men der er stadigvæk uløste spørgsmål, og det er for tidligt at fastslå, at ”the science is settled”. Der er to radikaler grupper, som enten forklarer, at det hele er pjat, eller som forudsiger en klimakatastrofe, hvis vi ikke nedbringer emissionerne radikalt. Vi har brug for en bred politisk debat om emnet med alle usikkerheder osv. og endelig en demokratisk afgørelse, som er konsistent med, hvad folk synes er rigtigt og bedst. Det drejer sig om en værdi-baseret afgørelse, ikke en videnskabelig beslutning.

2) Hvad er den ideelle løsning? COP18 i Doha endte med en ”tidsplan for den globale klimaaftale i 2015 og øgede ambitioner før 2020”. Kan FN-processen resultere i en tilstrækkelig aftale i tide?

Hans von Storch: Jeg tror ikke, at de politiske bestræbelser vil føre til en global ordning, som vil lede til en virkningsfuld reduktion (af tilvæksten) af emissioner. Men jeg tror, at der bliver mange og store reduktioner som følge af den allestedsnærværende modernisering, ikke kun i Danmark, men også i f.eks. Kina. Folk vil leve bedre, og alt moderniseres. Det er vores chance: vi skulle skrive ind i vores planlægning, vores regler om modernisering, vores nye teknologi, at den skal omfatte en signifikant reduktion af GHG-emissionerne. Det er en bottom-up-tilgang. I visse regioner vil det være meget effektivt og hurtigt, og i andre regioner vil det gå langsommere eller måske også blive værre.

3) Alternativer til en aftale? Vurdér hvert alternativ.

a) Skifergas. USA har reduceret sine CO2-udledninger med næsten 13 procent siden 2007 primært på grund af den nye “fracking”-teknologi.

b) Fossile brændsler. ”The Atlantic” skriver i en forsidehistorie, at fossile brændsler måske ikke er begrænsede. Ét eksempel: ”Estimaterne for den globale beholdning af metanhydrat varierer fra 100 gange USA’s nuværende årlige energiforbrug til 3 mio. gange.”

c) Atomkraft. Dokumentarfilmen “Pandora’s Promise” påstår, at miljøforkæmpere burde foretrække atomkraft: ”Med hensyn til globale dødsrater er atomkraft skræmmende, men det dræber færre mennesker pr. produceret watt end kul, olie og selv solkraft.”

d) CO2-fjernelse. Ifølge New York Times har “en canadisk virksomhed udvikling en rensningsteknologi, der en dag vil kunne indfange og fjerne noget af CO2’en direkte fra luften.”

Hans von Storch: Det er noget, jeg ikke har nogen særlig kvalifikation at udtale mig om; jeg er ikke økonom. Men som lægmand vil jeg svare, at det måske er bedst at bruge atomenergi i en periode. Den fører ikke til store ukendte miljøproblemer, hvis den er kørt på en ansvarlig måde.

4) Er økonomisk vækst stadig mulig? Kan det lade sig gøre at kombinere en indsats mod klimaforandringer med fortsat økonomisk vækst?

Hans von Storch: Ja, det tror jeg – hvorfor skulle det ikke være muligt? Folk er innovative og vil også i fremtiden finde nye teknologiske muligheder og ideer til, hvordan vi kan leve sammen. Selvom der altid er episoder, hvor at folk ønsker sig tilbage til gode gamle tider, er der ikke mange, som i dag gerne ville bo i Korsbæk.